NOVEMBER 2024 På en stor del af landets fødevarevirksomheder er man i vildrede om, hvilke nye EU-krav til genanvendelig emballage man egentlig skal opfylde, og hvornår de træder i kraft. Ifølge et minirundspørge foretaget af Nemco er en tredjedel af fødevarevirksomhederne usikre på, hvad de skal gøre for at være klar, når de nye regler bliver indført.
Kravene vil indgå i det såkaldte producentansvar, som ifølge Miljøministeriet implementeres i dansk lovgivning fra den 1. oktober 2025. Men selv om ingen ved med sikkerhed, hvordan myndighederne herhjemme vil udlægge teksten fra EU, anbefaler business director Michael Borch fra Nemco, at man går i gang med det samme.
- Vi oplever, at de danske myndigheder er meget længe om at få konkretiseret, hvilke krav man skal leve op til. Men hvis man vil have sine produkter ind på hylderne hos de store europæiske detailkæder, nytter det ikke, at man tøver. De store kæder i lande som Tyskland, Storbritannien og Sverige sætter agendaen lige nu. Nogle af dem er begyndt at stille krav om, at fødevarer er pakket i emballage af genanvendelige materialer. De venter ikke på, at den danske lovgivning bliver ændret, siger Michael Borch. Han tilføjer, at kravene fra de store kæder inden for retail ikke alene skyldes, at man i mange andre lande er længere fremme end Danmark med at implementere producentansvaret. - Det handler også om, at kæderne har konkrete ESG-mål, som bl.a. indebærer, at deres private label-produkter skal være pakket i genanvendelig emballage, siger Michael Borch.. Nemco kan hjælpe Nogle af de fødevarevirksomheder, som Nemco er i kontakt med, er i gang med at forberede sig på de nye krav, bl.a. med tanke på at der skal være gennemført en total transformation til genanvendelige materialer senest i 2030. - Nogle virksomheder har testet med en anden leverandør, hvorefter de har henvendt sig til os med den besked, at de ikke kan køre genanvendelige materialer på deres nuværende maskiner. Men status er, at man umiddelbart kan skifte 60 procent til genanvendelige materialer. Man skal ikke give op, hvis den første test viser, at det ikke fungerer. De genanvendelige materialer er mere følsomme end de traditionelle, men de kan køre på mange maskiner. Der kan dog være brug for tilpasninger, og det kan Nemco bistå med, siger Michael Borch. På nogle af fødevarevirksomhederne ved man simpelthen ikke, hvordan man skal komme i gang. - Her kan vi hjælpe med at teste og lave testrapporter, enten ved at tage kunden med til en producent af genanvendelige materialer eller ved at komme ud til kundens produktion. Nemco forhandler såvel materialer, der kan genanvendes, som maskiner der kan bruges til disse materialer. - Vores producent Wipak har investeret mange millioner euro i nye extrusion-linjer til PE- og PP-folier. Derved opnår vi 100 procent kontrol med vores kvalitet. Desuden har vi certifikater på genanvendelsesprocenten på de materialer, vi sender på markedet. I forhold til bl.a. de store detailkæder er det utrolig vigtigt, at man har dokumentation fra tredjepart på, at materialerne kan genanvendes. Omvej kan betale sig Ifølge Michael Borch er mange fødevarevirksomheder i gang med at teste genanvendelige materialer. - Vi kører rigtig mange tests og kan se, at markedet for alvor rykker nu. Vi kan heldigvis konstatere, at det i de fleste tilfælde godt kan lade sig gøre at ændre fra traditionelle til genanvendelige materialer, og de kan køre på både nye og gamle maskiner. Det er dog afgørende, at man finder frem til de rigtige materialer af den rette kvalitet. Her kan det være nødvendigt at gå en omvej, fx ved at skifte til et materiale med mere tykkelse, hvor der ikke desto mindre opnås en betydelig reduktion af CO2-emission, fordi man skifter fra flerlags- til genanvendelige monomaterialer. Det vigtigste er faktisk, at man ikke giver op efter første forsøg. Vi har haft en del henvendelser fra kunder, som har haft dårlige testresultater, men hvor vi har kunnet få det til at lykkes, dels i kraft af vores rådgivning, dels i kraft de materialer, som man kan få gennem os, siger Michael Borch. 35 procent er usikre På årets Scanpack-messe gennemførte Nemco et minirundspørge for at afdække, i hvor høj grad man på fødevarevirksomhederne er i gang med omstillingen til genanvendelig emballage. 35 procent svarede, at de er noget usikre på, hvad de skal gøre. 65 procent svarede, at de er godt i gang. - Selv om man er usikker, er der ingen grund til panik. Omstillingen kan virke uoverskuelig, men opgaven er til at løse, og vi kan rådgive om den rigtige løsning for den enkelte kunde, fastslår Michael Borch. Læs mere om Nemcos emballageløsninger her: https://nemco.dk/emballage/
Fleksibelt og præcist fyldebord fra VEMAG Machinenbau
Læs mereVEMAG HPnx er udviklet med fokus på høj præcision og produktkvalitet.
Læs mereBettcher og Nemco lancerer nu Whizard Versa trimmeren, designet til slagtere og mindre fødevareproducenter.
Læs mereLæs med her om næste deadline for det udvidede producentansvar
Læs mereLæs med her om næste deadline for det udvidede producentansvar
Læs merePlanlægger du at du skal til IFFA 2025, kan du bestille din billet hos Nemco. Du kan møde alle vores specialister alle dage.
Læs mereÅrets store messe for bageri og konfekture afholdes i maj. Du kan bestille din billet hos Nemco og møde alle vores specialister alle dage.
Læs mereLæs med her om Judiths internship hos Nemco
Læs mereKvalitet, konsistens og nemmere arbejdsgange er grundlaget for samarbejdet mellem Hart Bageri og Nemco
Læs mereNemco er selvfølgelig med som partner og udstiller, når ScanPack åbner dørene for årets event i Göteborg den 22. oktober 2024.
Læs mereBevar friskhed og aroma i dine kaffebønner – Vælg kaffemballage med ventil.
Læs mereLæs mere om dagene og hvordan du tilmelder dig
Læs mereLæs mere om samarbejdet mellem Nemco og Astech
Læs mereMød Nemco til Interzoo 2024 i Nürnberg.
Læs mereVi er glade for at kunne sige velkommen til Yanina Steneram som Technical Sales Specialist hos Nemco AB
Læs mereDeltag og få den nyeste viden om det udvidede producentansvar
Læs mereVi er glade for at kunne byde velkommen til Kristian Wagner som ny CSO for Nemco Group
Læs mereLæs med her om samarbejdet mellem Delika og Nemco
Læs mereNemco er selvfølgelig med, når Anuga FoodTec åbner dørene for årets event i Köln.
Læs mereNemco er selvfølgelig med, når IBA åbner dørene for årets event i München.
Læs mere