Vi kender nok alle Hammel-spegepølsen fra køledisken i supermarkedet. Hammel-spegepølsen produceres på Delikas produktionsenhed i Haderslev. Pølserne produceres på tre nye VEMAG/ Poly-clip produktionslinjer.
Tre nye linjer i Haderslev
Da produktionslinjerne i Haderslev stod til udskiftning, var det helt naturligt for Delika at vælge Nemco som leverandør.
"Vi kender Nemco godt i forvejen,” fortæller Ole Eriksen, som er fabrikschef i Delika i Haderslev.
”Efter at layoutet for linjerne var på plads, blev der opsat et test-setup hos VEMAG. De færdige linjeløsninger, som giver os høj proces-sikkerhed, omfatter en Vemag LPG208 hænger linje samt to VEMAG/ Poly-clip linjer .”
Flere af operatørerne hos Delika har stor erfaring inden for fødevareproduktion, og de blev taget med på råd forud for valget af løsning. De har desuden været hos VEMAG i Tyskland på uddannelse og oplæring.
Kører med lille bemanding
De tre produktionslinjer kører med mindre bemanding, end det var tilfældet med det tidligere setup. Ole Eriksen fortæller, at Delika oplever en stor driftssikkerhed og et mindre spild med de nye maskiner.
”I Delika har vi generelt meget fokus på optimering af vores linjeløsninger, og med de nye linjer har vi fremtidssikret produktiviteten,” siger Ole Eriksen.
Fleksibel løsning
Service er en afgørende faktor, og vi får en bedre service hos Nemco fortæller Ole. Aftalen indeholder en vedligeholdelsesaftale, og det skaber en sikkerhed for os. Derudover er altid nemt at komme i kontakt med vores kontaktpersoner, og det er kompetente teknikere og folk fra Nemco, vi er i dialog med. Der er altid kort responstid, både når det drejer sig om service, bestilling af reservedele, eller hvis vi har brug for tilkøb.
Helt overordnet er det bare et super-fint samarbejde vi har med Nemco, slutter Ole.
Ole Eriksen
Delika