Nemco gruppen

Nemco blev grundlagt i 1966 og er eksklusiv nordisk leverandør for førende internationale producenter af udstyr til fødevareindustrien.

Vores kompetencer og erfaring omfatter alle faser af fødevareproduktion inden for en bred vifte af industrier; kød, bageri, fisk, mejeri, konfekture, frugt og grønt - såvel som nonfood og medicinal forpakning.

Hovedafdelingen med administration ligger i Brøndby ved København. Nemco Service Center, ligger i Viby ved Århus, hvor servicecenter, lager, showroom og kursuslokaler er placeret.

Vi etablerede vores datterselskaber:

  • Nemco Emballage A/S i 1975

  • Nemco AB, Sverige, i 2000

  • Nemco Machinery Oy, Finland, i 2011

Nemco er privatejet.

Job i Nemco

Kun det bedste er godt nok til Nemcos kunder. Derfor har vi også de bedste medarbejdere.

Det er inspirerende at arbejde i Nemco, bl.a. fordi vi arbejder internationalt inden for fødevarebranchen. Derfor er vores hverdag utrolig dynamisk og kendetegnet ved et højt tempo.

Nemco står for værdier som, "kun det bedste" og ordholdenhed. Det kendetegner vores produkter og vores medarbejdere.

Som privatejet firma har vi en hurtig og enkel beslutningsproces med fokus på ydelsen. En enkel struktur, hvor alle bidrager, giver et effektivt og konkurrencedygtigt miljø. Derfor fremmer vi en kultur af stærke og kompetente kollegaer med store sociale kompetencer og høj arbejdsglæde.

Nemco medarbejderen har et godt overblik over den daglige forretning og det gode købmandskab samt en sikker forståelse for de regler, der gælder i de aftaler, som indgås med vores kunder og partnere.

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger, der behandles fortroligt. Ansøgninger, C.V. og referencer sendes til:

nemco@nemco.dk